26 episodes

2ned-MAGASINET er for dig, der elsker at cykle. Gennem interviews, portrætter og artikler forsøger vi at skabe værdi til dit cykelliv. Har du et emne, du gerne vil blive klogere på? Kontakt os endelig via 2neddk på de sociale medier eller via 2ned.dk. Formålet er at skabe et format, hvor lytterne og læserne bestemmer indholdet.

2ned-MAGASINET 2ned

    • Sports

2ned-MAGASINET er for dig, der elsker at cykle. Gennem interviews, portrætter og artikler forsøger vi at skabe værdi til dit cykelliv. Har du et emne, du gerne vil blive klogere på? Kontakt os endelig via 2neddk på de sociale medier eller via 2ned.dk. Formålet er at skabe et format, hvor lytterne og læserne bestemmer indholdet.

    Amatøren og Eksperten taler om Ultracykling m. Caroline Braad Hansen

    Amatøren og Eksperten taler om Ultracykling m. Caroline Braad Hansen

    2ned-Magasinet er tilbage efter en uges pause, men så er vi til gengæld også tilbage med manér. Dagens samtale er med den fantastiske Caroline Braad Hansen, der har gjort kometkarriere indenfor Ultracykling. Caroline købte sin første landevejscykel i 2017, blev introduceret for ultraløb, og derfra stak det ellers bare af. I dag er hun en af verdens allerbedste kvindelige ultraryttere. To VM-podieplaceringer i to forsøg vidner om hendes store talent, og mens flere af konkurrenterne på verdensscenen er fuldtidsprofessionelle, arbejder Caroline endda som læge på OUH ved siden af hendes krævende sport. I ugens afsnit giver vi jer et indblik i Carolines kometkarriere i en sport, hvor du både ser solopgangen og solnedgangen, inden du når målstregen.

    • 1 hr
    Amatøren og Eksperten taler om - Kost & Ernæring m. Malte Therkildsen DEL 2

    Amatøren og Eksperten taler om - Kost & Ernæring m. Malte Therkildsen DEL 2

    Ny uge og nyt afsnit om kost og ernæring med den altid formidable Malte Therkildsen, der udover at arbejde med sportsernæring til dagligt også har en Master på området. Så Malte er manden med svarene, når det kommer til kost og ernæring.



    Dette er del 2, så har du ikke hørt del 1, må du hellere skynde dig tilbage og høre den, inden du går i gang med ugens afsnit. I sidste uge gjorde Malte os klogere på vægttab, og i denne uge gør han os klogere på, hvordan man med den rette kostsammensætning kan præstationsoptimere hurtigt og yderst effektivt.



    Hør blandt andet hvad og hvor meget du skal indtage før-, under- og efter du sætter dig på cyklen, hør hvorfor kulhydrater er helt afgørende for dine præstationer, hør om pre-workout meals, post-workout meals og meget mere lige her i 2ned-Magasinet.



    Rigtig god fornøjelse.

    • 1 hr 23 min
    Amatøren og Eksperten taler om - Kost og Ernæring m. Malte Therkildsen DEL 1

    Amatøren og Eksperten taler om - Kost og Ernæring m. Malte Therkildsen DEL 1

    I ugens afsnit af 2ned-Magasinet bringer vi en omgang Amatøren og Eksperten taler om – Kost & Ernæring, og ugens ekspert er den gode Malte Therkildsen, som udover at gøre os klogere på kost og vægttabsforløb også bidrager med reelle tips og tricks, der er lige til at implementere i din egen hverdag.



    På papiret er det jo meget let at tabe sig – Skær ned på kalorierne. Det lyder jo meget simpelt, og af samme grund arbejdede vi aldrig på at lave et afsnit om kost og ernæring i 2ned-Magasinets første sæson. Men derefter meldte opfordringerne fra vores lyttere; ”I skal lave noget om kost!”, samtidig afslørede et hurtigt kig i spejlet hos Overgaard og undertegnede, at det måske var meget godt med et råd eller to, så vi ringede til Malte, der til dagligt driver Therkildsen People & Performance, og spurgte om han havde lyst til at hjælpe os. Heldigvis var han frisk!



    Hvad sker der, hvis man ligger for langt under sit ligevægtstal? Hvordan skal man forholde sig til energiindtag under cykelturen, når man er i et vægttabsforløb? Hvad er de typiske fejl, cykelryttere begår i forhold til kosten? De spørgsmål og mange flere besvarer Malte i ugens afsnit.



    Rigtig god fornøjelse!

    • 1 hr 23 min
    Amatøren og Mentaltræneren taler om – Vilje m. Erik Østenkjær

    Amatøren og Mentaltræneren taler om – Vilje m. Erik Østenkjær

    I denne uges afsnit af 2ned-Magasinet taler vi om vilje med mentaltræneren Erik Østenkjær, som har 50 års erfaring i at arbejde med internationale sportsfolks mentalitet og vilje. De 50 års arbejde som mentaltræner har blandt andre ført ham forbi mægtige Real Madrid og Bjarne Riis’ Team CSC-Saxo Bank, hvor han arbejdede tæt sammen med Carlos Sastre op mod spanierens Tour de France-sejr. Derudover er han forfatter til flere bøger, heraf bogen ”Træn din vilje”.



    Der bliver ofte snakket om, at tingene i cykling skal gøres målbare, for kender vi vores watttal, pulstal, zoner osv., kan vi blive bedre. Omvendt oplever vi også, at mange beskriver en specifik rytter, som ”en der har en helt utrolig vilje”, eller hører en anden rytter sige: ”Jeg kørte det sidste på ren vilje”. Der er ingen tvivl om, at vilje kan være den afgørende forskel på, om man lykkes, eller om man ikke gør, men hvad er vilje? Hvordan i alverden kan man finde ud af, om man har en god viljestyrke? Og hvordan pokker træner man sin vilje?



    Det spurgte vi Erik Østenkjær om, og heldigvis indvilgede Erik i at gøre os klogere.



    Rigtig god fornøjelse!

    • 1 hr 14 min
    Amatøren og Eksperten taler om - Basetræning m. Mads Frank

    Amatøren og Eksperten taler om - Basetræning m. Mads Frank

    I ugens afsnit af 2ned-Magasinet taler vi om basetræning med en gammel kending, nemlig den gode Mads Frank fra Frank Institute of Sports.



    Der er mange bud på, hvordan man som rytter skal bygge en god base. Der er så mange bud, at det har gjort flere af vores lyttere, og i den grad også mig og Overgaard, godt forvirrede. For kan man virkelig bygge en god base, hvis man udelukkende fokuserer på zone 2? Hvor mange timer om ugen kræver det som minimum på cyklen for at sikre en god base i de kolde vintermåneder? Og skal man absolut bygge sin base midt om vinteren?



    Vi tog en snak med Mads, og han gjorde os som altid klogere og satte nogle flere nuancer på debatten om basetræning. Desuden er der også lidt opmuntring til de af os, der endnu ikke har fået lagt en rigtig base her i april måned 😊.



    Rigtig god fornøjelse med ugens afsnit!

    • 1 hr 7 min
    Portræt: Malte Therkildsen - Livet som hjerneskadet cykelrytter

    Portræt: Malte Therkildsen - Livet som hjerneskadet cykelrytter

    Ugens afsnit handler om cykelrytteren, træneren og skribenten Malte Therkildsens barske og inspirerende personlige historie.



    I starten af sine 20’er stod Malte foran en karrieredefinerende flytning til Girona i Spanien. Malte var en spinkel og lovende ung cykelrytter, der havde fået en mulighed, han havde tænkt sig at forfølge. Kunne han holde sine watt-tal i de spanske bjerge, lå der en kontrakt med et semi-professionelt spansk hold klar til ham.



    Men midt under flytningen til Spanien ændrede alt sig. Fra det ene sekund til det næste blev han ramt af en hjerneskade. Maltes fire balancenerver var pludseligt stort set uden funktion. Et senere forsøg på en operation endte i en reel katastrofe, som betød at Malte udover skaderne på balancenerverne nu også måtte leve med flere forskellige kroniske hovedpiner. Deriblandt den frygtede Hortons hovedpine.



    Alligevel har Malte formået at rejse sig.

    På trods af alle de udfordringer, der følger med Maltes hjerneskade, cykler han den dag i dag ofte mere end 20 timer om ugen, vejleder atleter i kost, ernæring og træning og skriver for cykelmagasinet Velomore.



    Derudover har han startet et fundraisingprojekt sammen med Hjerneskadeforeningen, hvor han vil cykle 230.000 km, altså 1 km for hvert menneske i Danmark, som lever med en erhvervet hjerneskade. Han håber, at kunne rejse 230.000 kr. til Hjerneskadeforeningen via sin fundraising.



    Hør hele Malte Therkildsens barske og inspirerende historie lige her i 2ned-Magasinet.



    Rigtig god fornøjelse!





    Maltes og hjerneskadeforeningens fundraisingprojekt:

    “Malte cykler” - https://hjerneskadet.dk/malte-cykler/?fbclid=PAAaZYh8gu5Ax2pRyMNe9fr2ZBlqQrPOBg4NVk8vkmkaejY_HPGFkj33c2EUc

    • 1 hr 27 min

Top Podcasts In Sports

Mind the Game with LeBron James and JJ Redick
ThreeFourTwo Productions and UNINTERRUPTED
Pardon My Take
Barstool Sports
New Heights with Jason and Travis Kelce
Wave Sports + Entertainment
The Dan Le Batard Show with Stugotz
Dan Le Batard, Stugotz
The Bill Simmons Podcast
The Ringer
Baseball is Dead
Underdog Fantasy

You Might Also Like

Velofit
Thomas Bundgaard
Bagerstop
Martin Weibel
Forhjulslir
Anders Mielke
Radio Tour
discoveryplus.dk