Politiperspektiver - Podcast fra Politimuseet Politimuseets Podcasts

Politigården fylder 100 år, og derfor fortæller vi gennem fire afsnit nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiet frem til i dag. 

Gennem hundrede år har opgaverne på de mange kontorer ændret sig i takt med samfundets udvikling. Dette afsnit handler om to kriminalitetstyper: Udbredelsen af pornografi og narkokriminalitet. Den ene forsvandt fuldstændig. Den anden dukkede op.
Pornografien blev bekæmpet af det såkaldte IV politiinspektorat indtil den blev frigivet i 1969. Denne ændring gjorde, at en opgave med et trylleslag forsvandt for politiet. Narkokriminaliteten, som opstod i 1960erne, var et helt nyt område, som politiet skulle forholde sig til - og er vokset i omfang lige siden. Tiderne skifter, også på Politigårdens kontorer.

Medvirkende: Frederik Strand, leder af Politimuseet  
Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch
Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager

Politimuseet 2024.

Politigården fylder 100 år, og derfor fortæller vi gennem fire afsnit nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiet frem til i dag. 

Dette andet afsnit handler om de fem år fra 1940 til 1945, hvor Danmark var besat af Tyskland. Det handler om nogle af de konsekvenser besættelsen fik for politiet og de opgaver, der skulle løses - ikke mindst for en særlig gruppe politifolk, jurister og kontorfolk på Politigården, som blev en del af den afdeling som skulle bekæmpe modstandsbevægelsens sabotage. 

Vi skal se på den tyske aktion mod dansk politi d. 19. september 1944, hvor 2.000 danske politifolk blev deporteret til tyske KZ- og arbejdslejre, og resten af politiet opløste sig selv. Københavns Politigården spillede en central rolle i politiaktionen, fordi "gården" ikke bare var hovedkvarter for Københavns Politi, men for det danske Rigspoliti.

Vi skal også høre om, hvordan Politigården efter den tyske politiaktion blev nervecenter i den tyske modstandsbekæmpelse, der bl.a. blev foretaget af Hipo-korpset og Gestapo.

Medvirkende: Anders Brandt Lundager, historiker ved Politimuseet
Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch

Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager. 

Politimuseet 2024.

Københavns Politigård fylder 100 år, og derfor vil vi fra Politimuseet gennem fire afsnit fortælle nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiets udvikling helt frem til i dag.  

Dette første afsnit handler om, hvorfor Politigården skulle bygges, om den transformation dansk politi gennemgik i starten af det 20. århundrede, og om hvordan opdelingen i et kommunalt og statsligt politi gav en hel det interne kampe på Politigården. Især mellem Politidirektøren for Københavns Politi, der fra sit kontor på 1. sal kunne se ud over Polititorvet, og Statspolitichefen, som havde sit kontor lige ovenover, på 2. sal. Politigården havde altså to chefer, som bestemt ikke var enige om retningen for politiet – og hvordan det gik, kan du blive klogere på i afsnittet.  

Medvirkende: Frederik Strand, leder af Politimuseet  

Produktion og tilrettelæggelse: Lasse Birch
Musik og Lydmix: Anders Brandt Lundager. 

Politimuseet 2024.

Vi har fået en ny søster-kanal ”Sorte dage i politiets historie”, og vi lægger her ud med et netop udkommet dobbeltafsnit om politiets henrettelser af landssvigere efter besættelsen.

I 1946 påbegyndte politiet eksekveringen af dødsdomme afsagt ved retsopgøret efter besættelsen. Opgaven var ikke ligefrem ønsket, men blev accepteret under protest. I alt 46 danskere blev henrettet af politiets eksekutionspelotoner i årene 1946-1950. En af de politifolk, der blev udpeget til at affyre den første skudsalve, var Frantz. Vi følger ham og hans oplevelse ved den første henrettelse, der bød på et par ubehagelige overraskelser.

Den nye kanal ”Sorte dage i politiets historie” vil fortælle om nogle af de historiske begivenheder og hændelser, der har været skæbnesvangre for det danske politi – og ikke mindst de politifolk, der befandt sig midt i brændpunkterne.

Politimuseet 2022.

I denne særudgave - tillæg til episode #4 - dykker vi et spadestik dybere ned i forbryderfotografiet, dets historie og betydning for politiets arbejde. Det sker i dette interview med historieprofessor Poul Duedahl.

Vi skal se nærmere på nogle af menneskeskæbnerne, der fyldte siderne i politiets forbryderalbums. Vi skal blive klogere på tidligere tiders teorier om kranie- og kropsopmålinger samt en helt særlig teori om eksistensen af forbrydermennesker!

Hør hvorfor den verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen laver djævletegn med fingrene på Danmarks første portrætfoto. Og hør også om den senere statsminister Thorvald Staunings besøg hos en prostitueret i Aarhus.

Jingle, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager. Tak til Christian Worsøe for mix og master af jingle.

Politimuseet 2021.

En hovedjæger, der jagter forbryderkranier. En sydende og boblende gryde i det indre København. En bande, der terroriserer en hel landsdel og de første forbryderfotografier i Danmark.
Hør hvordan sagen om handskemagerbanden kom til at markere kriminalteknologiens indtog. Et biometrisk indtog, der den dag i dag udgør et af politiets vigtigste redskaber i opklaringen af forbrydelser.

Undervejs zoomer vi ind på frenologi og kropsopmålinger udført af franske Alphonse Bertillon.

Podcasten er blevet til som del af udstillingen ‘Mistænkelige personer - fotos fra underverdenen’, en midlertidig særudstilling på Politimuseet (2021).

Medvirkende: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet.

Tak til Jens Valdemar Madsen for rollen som præst og dommer. Tak til Antropologisk Laboratorium og Samling ved Retsmedicinsk Institut for lån af kranie med frenologiske aftegninger.

Fortalt af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager.

Tilrettelæggelse, jingle, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager. Tak til Christian Worsøe for mix og master af jingle.

Politimuseet 2021.